Pumper til Sukker & Melasse

DESMI ROTAN® pumper bruges til pumpning af forskellige sukkerprodukter som sukkerrør, roesaft, melasse og færdige sukkeropløsninger.

Sukkerprodukter, som kommer direkte fra sukkermøllerne, er kemisk neutrale, mens importerede sukkerprodukter kan indeholde små mængder af myresyre eller svovlsyre for at forhindre fermentering under transporten. Sukkerprodukter, der indeholder syre, kan forårsage korrosion i støbejernspumper, og der bør derfor i nogle tilfælde anvendes pumper i rustfrit stål. Sukkerprodukter bør betragtes som en slibende væske, og pumpen skal derfor være i et slidbestandigt materiale. Sukkerprodukters viskositet ligger mellem 500 og 20.000 cSt afhængig af temperatur og tørstof (BRIX). Derfor anbefaler vi, a der ved valg af pumpe tages højde for viskositet i forhold til temperatur.

 

Pumper uden akseltætning kan med fordel anvendes, og for at imødekomme potentielle problemer med glidelejer og samtidig forlænge pumpens levetid, anbefales det at pumperne begrænses til ca. 30 % af max. hastighed.

INDUSTRI BROCHURE

Se mere i vores brochure!

Værdiskabende løsninger til væsketransport

KONTAKT OS

Har du forespørgsler? - Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt!